Butik åbnet med el-husholdnings og køkkenartikler

Kilde: Martin Mortensen, SkiftSelv.dk
Foto og tekst: L. Knold
4. september 2011
 


Omkring 1. september blev der stillet flag udenfor og skydedørene åbnede ind til SkiftSelv.dk.



Købmandsbutikken har gennem gået en total ombygning, således at den nu rummer flere kontorlokaler, lager, pakkeri og ikke mindst en butik. Indtil 1. september har SkiftSelv.dk været en internet virksomhed, men har nu åbnet dørene for butikssalg.



SkiftSelv.dk har 5 fuldtidsansatte, men trækker ind i mellem på hjælp når behovet opstår. Butikken er det nye tiltag, og der masser af ting at vælge imellem blandt el-husholdningsapparater og køkkenartikler. Der er mange varer at vælge imellem. Martin Mortensen, som sammen med sin bror er hovedmanden bag SkiftSelv.dk, brænder så meget for sit firma, at han hele tiden er på udkig efter spændende artikler og nye tiltag. Han holder aldrig fri, og tager også gerne på messe for at skabe nye kontakter og se hvad der rør sig på markedet. Han håber på, at der også snart er bl.a. at finde Rosendahl produkter i varesortimentet.



Lad dig ikke skræmme af den store mand som peger på dig når du køre forbi eller kører ind på P-pladsen. Han er der for at skabe opmærksomhed, og måske provokere lidt. Og nej det er ikke den lokale post som har stået model......Flere har spurgt til dette, men selv om ligheden er der, så har posten ikke været omkring modeljobbet.

Du er meget velkommen til at slå din vej ind omkring butikken. Der for man hurtig det indtryk af at det en moderne virksomhed, hvor der er mange spændende artikler. Over disken kører en fladskærm med reklamer for de forskellige artikler og special tilbud.



Kig ind i butikken og få idéer til en gave, eller udskiftning af din gamle tandbørste til en el-tandbørste. Gryder og glas og meget andet er også at finde.

Butikken har åben alle hverdage fra kl. 9-17


 

Skiftselv.dk
Århusvej 191A
8570 Trustrup

Tlf.:
88 20 20 10

www.skiftselv.dk

*
Læs tidligere artikel på NetAvisen,

17/2-2011:
SkiftSelv flytter ind i tidligere købmandsbutik